Mekanisk bekæmpelse af rodukrudt? Et emne, som har bragt sindene i kog de sidste 20 år. Virker det? Hvilket princip virker osv.
Vi har været med næsten alle årene, og optimeret på tingene, så vi i dag kan opnå en effekt næsten på linie med en round-up sprøjtning.
Vores fremgangsmåde er flg.:
1. Marken harves 1 gang med harven i ca. 15 cm. dybde, så kviklaget trækkes frit og op mod overfladen. Vores harve har kun tænder med spidser, så vi ike skærer rødderne over.
2. Det fritlagte areal køres over med rotoren, og rødderne lægges op på overfladen fri for jord! Efter 2 dagemed tørt vejr er de nu døde kvikrødder klar til videre behandling.
foruden kvik er systemet også meget effektiv mod gråbynke og skræpper!
Vi fremstiller harver og rotor/kvikoptrækkere.
Vores harver fremstilles i bredder fra 3 til 8 meter. De er alle bugserede og bygget meget robuste, med stor gennemgang og lave vedligeholdsomkostninger. Harven løsner kviklaget, så rotoren kan gøre arbejdet færdigt.
Rotoren fremstilles i bredder fra 3 til 12 meter - altid bugseret. Rotoren er udstyret med 6 mm. brede hardox tænder. Den arbejder i 10 cm. dybde, hvor den fanger det materiale harven har løsnet og kaster det så bagud og op i luften.